Vi søger butiksmedarbejder

Butiksmedarbejder på Møn
Nu har du chancen for at blive en del af et vaske ægte iværksættereventyr
iDevice søger en medarbejder til butikken på Møn

Der er tale om en deltidsstilling, med planer om fuld tid.

Hvem er vi?
Vi er en bæredygtig elektronikbutik med fokus på istandsatte Apple produkter. Vi både køber sælger og reparerer Apple produkter. Dertil har vi et større udvalg af tilbehør til mobiler, iPads og Laptops. Vi forsøger at være en grøn virksomhed, og frikøber f.eks. 1m2 dansk natur igennem den Danske Naturfond, for hver brugt enhed vi sælger. 

Som medarbejder hos iDevice vil du indgå i et team af tech folk, som du altid vil kunne spare med og spørge til råds. Du vil derfor hurtig kunne tilegne dig en masse viden.

Hvem er du?
Du er en serviceminded m/k med interesse for Apples produkter. Vi ved godt man ikke kan være ekspert i alt, det er vi heller ikke, men vi har folk der er eksperter i hver deres område. Kan du nikke genkendende til nogle af de nedenstående punkter er du måske den vi søger:

Du har butikserfaring
Du er en dygtig sælger
Du har ordenssans og kan godt li at ting står snorlige
Du synes det er sjovt at skille elektronik ad og samle det igen
Du er super bruger af iPhones, iPads eller Macbooks
Du er super bruger af MacOS/iOS
Du er klar på at blive oplært i at reparere Apple enheder
Du er igangsætter og kan arbejde selvstændigt


Udover arbejdet som butiksmedarbejder vil du også komme til at arbejde med reparationer. Det være sig iPhones, iPads, Macbooks, Windows maskiner m.m. Vi skal nok lære dig op, men det kræver naturligvis at du også synes at den del er sjovt.

Vi lægger primært vægt på dit drive, engagement og lysten til at være med på en iværksætterrejse, der startede på Møn tilbage i 2019.

Hvis muligheden har fanget din interesse kan du sende en ansøgning til Thomas Sindberg på ts@lootbox.dk, eller ringe på 31 65 00 48. Deadline er 15 maj 2024. Vi forventer samtaler fra slut maj, og ansættelse pr. 1 juni 2024.