Grøn Virksomhed

For hver en enhed du køber af os, frikøber vi 1kvm dansk natur.
Vi ønsker ikke blot at være en virksomhed som leverer de rigtige varer hurtigt, nemt og billigt til vores kunder, vi vil også være bæredygtige mens vi gør det. Det er svært i et marked med masser af plastik, fragt og logistik. Men det ser vi som et endnu stærkere argument for at gøre noget ved det.

Vi vil gerne være en grøn virksomhed og vi mener at du som forbruger skal have muligheden for at kunne tage et aktivt grønt valg. Derfor har vi implementeret fem retningsliner, vi forsøger at følge i vores daglige virke.

1. Vi støtter Den Danske Naturfond
Den Danske Naturfond frikøber, beskytter og genopretter dansk natur, og sørger for enten at plante skov eller opretholde den biologiske flora og fauna, i de opkøbte områder. Dette betyder konkret at din ordre hos Lootbox er med til at styrke den danske natur.

2. Vi genbruger op til 80% af det pap og plastik vi får ind
Vi modtager og sender mange pakker dagligt. I stedet for at smide det emballage ud vi modtager og sende alt i nye producerede papkasser, forsøger vi at genbruge op mod 80% af alt det pap og plastik som vi får ind i virksomheden.

3. Vi øger det grønne pres på vores leverandører
Vi vælger aktivt leverandører fra der ikke har en grøn profil, eller som sender deres varer ud med overdrevent brug af emballage. Hvilket desværre er meget udbredt i branchen. Vi forsøger at lægge pres på vores leverandører for at få dem til at være mere bæredygtige i deres produktionsformer samt brug af emballage.

4. Tunge varer sendes direkte fra leverandøren
Man ser det måske ikke som forbruger, men der foregår et meget stort logistisk og ressource tungt arbejde i at få leveret pakker rundt i hele Danmark, og verden ikke mindst. Vi ser ikke nogen grund til at tunge varer sendes unødigt rundt i Danmark. Det er mere bæredygtigt at sende dem direkte fra leverandøren, og således spare tid, penge og miljøbelastning. Derfor sender vi de fleste af vores tungeste varer direkte fra vores leverandører.

5. Vi opfordrer kunder til at handle bæredygtigt
Forbrugere kan gøre en stor forskel i hvordan virksomheder driver deres forretning. Vi opfordrer derfor alle kunder til at handle lokalt så vidt muligt eller benytte pakkeshop ved bestilling af varer. Det er både billigere og mere bæredygtigt end at få varer leveret privat. I tilfælde hvor det ikke er muligt at afhente en vare eller levere til pakkeshop, tilbyder vi naturligvis privatlevering.

         

Hvert et køb er en stemme på hvilken virksomhed du gerne vil se i fremtiden