Forstå din mus


I gamle dage var trådløse gamer mus meget udbredt, da man jo slap for ledningen. Det gik måske til single player spil, men ved udbredelsen af MMO’s, Moba’s og andre multiplayer spil, fandt man hurtigt ud af at en død mus betød game over. Derfor bruger langt de fleste i dag mus med kabler, så man er 100% sikker på at det ikke er musen der er skyld i at man taber et spil.

Men en mus er ikke bare en mus. Du er måske stødt på begreber som DPI, Polling, Reponstid, Sniper Knapper m.m. Det vil vi prøve at kaste lys over i denne artikel.

Som udgangspunkt gælder det om at finde en mus man har det godt med og som man måske har mulighed for at ændre konfigurationen på. Men lad os dykke ned i begreberne.

DPI - Dots Per Inch
DPI er et udtryk for din mus' sensitivitet. Hvis din mus f.eks. har en DPI på 1200 og du rykker musen 1 inch (2,54cm) så vil markøren have rykket sig 1200 pixels på skærmen. Når man forstår DPI begynder man at forstå hvorfor der findes så mange forskellige størrelser musemåtter. Jo flere DPI jo hurtigere bevæger din markør sig og desto mindre en musemåtte behøver du.

Vender vi den om, kan man sige at jo mindre DPI du har, jo langsommere bevæger markøren sig over skærmen og desto større musemåtte har du brug for.

Lang de fleste kan klare sig med under 4000 DPI, og specielt i First Person Shooters eller i andre præcisionsspil er det vigtigt med lav DPI, da det er nemmere at ramme. Derfor er der nogle mus med ellers høj DPI der har en Sniper knap, der nedsætter DPIen.

Høj DPI og Polling er ikke altid lig med bedre winrate. Det kommer meget an på spillet og den type gamer du er. Det kan f.eks. være en god idé at starte med en lav dpi og så stille og rolig øge den og se resultaterne.

Sniper Knap
Hvis du spiller med en gamer mus med 10.000 DPI er det stort set umuligt at ramme præcist. Derfor er der nogle mus der har en Sniper Knap, som du med et enkelt tryk kan nedsætte din DPI med, f.eks. helt ned til 800 DPI, så du kan ramme meget mere præcist.

Polling Rate/Reponstid
Polling er mindre anvendt som parameter, men stadig meget vigtigt. Polling rate er responstiden og altså hvor mange gange i sekundet din mus kontakter din computer for at fortæller hvor den er på skærmen. I windows er dette som standard 125Hz, dvs. din mus har kontakt til din computer 125 gange i sekundet.

Flere gaming mus har dog mulighed for at sætte denne Polling Rate op. Logitechs G203 har f.eks. en responstid på 1000 gange i sekundet. Altså 8 gange mere end en normal mus.

Antal Knapper
Det gode ved at have mange knapper på en mus er at du kan overføre nogle af dine genvejstaster fra keyboardet over til musen. Dette gør at du bliver endnu mere effektiv og minimere den tid du skal bruge på at finde knappen.

Farver
Farver er lidt en smagssag, men det kan være med til at give dig en ekstra dimension i dit spil. Du kan f.eks. sætte din mus op til at skifte farve når du er i kamp. Det giver dig således et ekstra input du kan afkode og forstå. I dag er det muligt at få mus der kan vise op til 16.8 millioner farver.


Se vores udvalg af gamer mus her ->


Indsend en kommentar


Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort